Kit til mønsterfarve i Polina Sweater
Den smukke Polina Sweater af Teti Lutsak har et bærestykke fyldt med blomster som en hyldest til den ukrainske kunstner Polina Raiko, hvis hus og mange værker i 2023 gik tabt efter en oversvømmelse, da Kakhovka-dæmningen blev sprunget i luften i juni 2023.
Hesselstriks take på sweateren med det store botaniske mønster er at føje kid mohair til mønsterfarven, dvs strikke med en tråd Hesselgarn X Uldbutikken Strynø Leicester og en tråd Hesselgarn Myth. Bundfarven i min trøje er naturligt sandfarvet Strynø Leicester.
Her på siden kan du finde kit til mønsterfarven sammensat af Hesselstrik. Billederne viser de to fed garn i kittet placeret på Hesselstriks Polina Sweater, så du kan se farverne mod det sandfarvede Strynø Leicester. Bundfarven medfølger ikke. Find Strynø Leicester her og opskriften på Ravelry.
Kittet indeholder
100 g plantefarvet Strynø Leicester (400m)
50 g plantefarvet Hesselgarn Myth (420m)