Chiffchaff
Chiffchaff er en opskrift på et modulstrikket tørklæde hvortil er anvendt to forskellige garnkvaliteter. Lacegarnet er i en anden farve end fingering garnet, der er til assigned pooling. Begge garner er plantefarvet silkemerino fra Hesselstrik.
Tørklædet består af 4 sammenstrikkede kvadrater. Kvadraternes mønstre varieres, så tørklædet bliver vendbart.
Efter 1. kvadrat er strikket, samles masker op langs kanten til 2. kvadrat.
Når 2. kvadrat er strikket samles masker op langs kanten til 3. kvadrat.
Efter 3. kvadrat samles igen masker op langs kanten og der strikkes yderligere masker sammen langs kanten af 1. kvadrat.
Mønsteret
Mønsteret på dette tørklæde er et klassisk zigzagmønster med to ændringer. For det første strikkes der ud- og indtagninger på alle pinde, for det andet anvendes en teknik, der gør det muligt at strikke alle pinde ret.
Det anbefales at sætte en markør mellem mønsterrapporterne.
Størrelse: onesize
Færdige ca. mål efter “blocking”: ca 88 x 88 cm
Garn
Hesselgarn Mrs Dalloway’s Flowers (50 % sw Merino, 50 % Silk) 20 g / 80 m
Hesselgarn Silk Song (50 % non-sw Merino, 50 % Silk) 100 g / 400 m
Hesselgarn silk Poem (50 % non-sw Merino, 50 % Silk) 100 g / 800 m
Garnmængde
Ca. 400 m fingering garn, farvet til assigned pooling
ca. 400 m lace garn
Fotografi af Lisa Renner