Håndstrikkede modeller
Seashell Sweater af Minimi Knit Design
Håndstrikket kortærmet chunky veste-agtig bluse, strikket med 2 tråde Hesselgarn Myth samt 1 tråd merino/restegarn af plantefarvet garn.
Blusen er strikket efter størrelse 4 i opskriften med en overvidde på ca 130cm. Den er meget elastisk og da den er ribstrikket, kan den både trække sig sammen og give sig. For at kontrollere halsåbningen er der hæklet en guldfarvet elastiktråd på efterfølgende.
Blusen har været let brugt til bl.a. udstilling.
Paris-Roubaix Écharpe af Hanne Kær Pedersen
Håndstrikket tørklæde i Hesselgarn Poem, der er en silkemerinogarn med en let blank overflade. Garnet er blødt og velegnet til at have tæt på huden. Tørklædet er plantefarvet med valnød, Cochenille og indigo
Tørklædet har udelukkende været anvendt til udstilling
Sommerknus af Elsebeth Judith
Håndstrikket sommerbluse med korte ærmer. Strikket i plantefarvet Hesselgarn Story, der er et silkealpakkagarn. Det er meget blødt og behageligt, selv på lune sommerdage. Strikket i størrelse L/XL med en overvidde på ca 115cm.
Blusen har været brugt til udstilling og brug på messer.