Floragramsjal
Floragramsjal
Floragramsjal
Floragramsjal
Hesselstrik

Floragramsjal

Normalpris €6,95 €0,00 Stykpris pr.
Inklusiv moms. Levering beregnes ved betaling.

Sig det med blomster…

Dette sjal er et floragram til dig.
Sjalet er strikket med en lys farve (A) på forsiden (RS) og mørkere farver (B) på bagsiden (VS) som kontrast. Karakteristisk for dette sjal er, at RS strikkes med en tråd, mens VS strikkes med to tråde, der skiftes ud efter humør. Farve B er et
farveskiftende garn, hvis farver jeg har forstærket med forskellige tråde af silkemohair og garnrester, så sjalet har fået det ønskede farvespil.


I tofarvet patent strikkes der 2 p for hver række, man kan se på forsiden af arbejdet. En pind strikkes først med den ene farve, og derefter én gang mere
med den anden farve. Så vendes arbejdet, og næste pind strikkes på samme måde: én gang med den første farve og én gang mere med den anden farve.


Jeg har anvendt bogen Lene Holme Samsøe og Charlotte Kaae, Strik (2020) til beskrivelserne af de særlige patentmasker, og jeg kan desuden anbefale Nancy Marchants bøger og website om tofarvet patent. www.nancymarchant.com
Tak til Line Flintholm @flintalinta for utrættelig korrekturlæsning og teststrik.

Størrelse

Færdige mål efter “blokking”:
L: ca. 200 cm, B: (hvor bredest) ca. 65 cm

Garn anvendt i
eksempler i opskriften

Eksempel med flæsekant:
Farve A (lys): Hjelholt to-trådet mohair (50 g/ 175 m), fv. Hvid
Farve B (mørkere): Noro, Kureyon Silk Sock (100 g / 400 m) samt 400 m silkemohair rester, der matcher farveforløbet.

Eksempel med rund kant:
Farve A (lys): Filcolana, Pernilla (50 g / 175 m), fv. 101, Natural White
Farve B (mørkere): Hesselgarn PLAY Soft Merino Sock (100g / 425 m) fv. “Il Palio” pink/gul samt 400 m silkemohair rester i pink og gule farver.


Garnforbrug

Ca. 500 m farve A i “sport weight”.
Ca. 400 m farve B i “fingering weight” holdt sammen med “lace weight”.


Pinde

4 mm / US 6, 80 cm eller 100 cm — se bemærkninger nedenfor.


Strikkefastheden i Filcolana Pernilla / Hjelholt 2-trådet mohair samt fingering plus silk mohair er i patent 14 masker og ca. 20 rækker = 10 x 10 cm (før blokking).

Lav en strikkeprøve for at finde ud af, om du skal gå en eller to pinde op. Strikkefastheden er ikke supervigtig, men vil få betydning for størrelsen på det færdige sjal og evt. også på garnforbruget. Strikkeprøven skal være 'løs', så sjalet kan blokkes og få den farvede side (fv. B) frem. Jeg har strikket
på pind 4, @flintalinta på pind 4,5. Garnforbruget er derfor vejledende med udgangspunkt i de to eksempler.

Garnkit

https://hesselstrik.com/products/kits-til-floragramsjal